Stoftryk - simpelt og hurtigt

På Materiel Design holdet har vi for en stund bevæget os over i tekstil værkstedet. Vi har blandt andet lavet vores eget stoftryk.

______________________________________________________

Step 1

Vælg det mønster du gerne vil have på dit stoftryk. Det kan være en fordel at tegne mønsteret på et papir, før man tegner direkte på viskelæderet, som skal agere "stempel". Jeg valgte et udråbstegn, som mønster. Udråbstegnet skal nu "befris" for det omkringliggende gummi, således at det kommer til at være fremhævet. Jeg brugte en skalpel og to slags mejsler til at fjerne gummi.

Her er udrådbstegnet befriet

______________________________________________________

Step 2

Når mønsteret er frit er det sådan set bare at finde et stykke stof, de farver man gerne vil bruge og så bare komme igang. Jeg køre Per Arnoldi stilen med blå, rød og gul.

Mit stempel tæt på. Stemplet er blevet limet på en lille træklods for at stabilisere det. Det færdige stoftryk skal bruges som for i et penalhus, som jeg skal sy senere.

Opbevaringskasse

Sideløbende med vores skammel har vi også produceret en kasse, som kan bruges til at opbevare diverse ting i. Lige nu ligger min kniv og mine sprosser til skamlen i kassen.

______________________________________________________

Step 1

Dagen startede i Ole D's kælder, hvor vi skulle arbejde med to store maskiner, rundsaven og tykkelseshøvlen.

Rundsaven brugte vi til at skære finer og brædder på.

Tykkelseshøvlen brugte vi til at afrette (gøre lige) brædder.

Brædderne skulle skæres til lister, som skulle stive kassen af og stabiliserer den.

 

Vi brugte østen-finer til sider og bund til kassen. Østen-finer er billig finer.

Her er brædderne skåret til lister.

______________________________________________________

Step 2

Tilbage i vores værksted savede vi finerpladerne ud til sider og bund. Vi brugte en japan-sav til at save. Det er vigtigt at save så vandret som muligt for at undgå at finerpladen flosser.

Listerne blev også savet til, så de passede til sidernes størrelse.

______________________________________________________ 

Step 3

Der skulle saves håndtag i de korte sider. Til det brugte vi først en bænkboremaksine for at bore huller.

Bagefter brugte vi stiksaven til at skære håndtagene ud.

Her er de korte sider med håndtag.

______________________________________________________ 

Step 4

Nu begyndte vi at samle kassen ved at skrue lister og finerpladerne sammen.

 

 

 

______________________________________________________ 

Step 5

Til sidst monterede vi to lister i bunde af kassen, således at kassen kan stå oven på hinanden. Listerne sleb vi til i enderne.

Håndværk og design

Den danske ordbog (ordnet.dk) definerer "håndværk" som produkt der er resultatet af håndværk, ofte med vægt på produktets udførelse og kvalitet og "design" som det at formgive brugsgenstande.

Jeg vil i dette blogindlæg forholde mig til ordene håndværk og design, og deres betydning for mig. Ydermere vil jeg ved hjælp af billeder vise mit bud på hvad der er godt håndværk og godt design.

Design har ofte været et meget abstrakt begreb for mig. Uanset om det var bygninger, møbler eller tøj der var tale om, så har det altid været noget grumset og uklart for mig, hvordan designere kunne komme frem til deres endelige produkter. Det er som om det er en hemmelig, eksklusiv verden, som de lukker sig inde i, og på magisk og mystisk vis kommer frem til noget fantastisk, som almindelige mennesker så kan bruge og få glæde af. Kigger jeg isoleret på begrebet design, så har min første tid på Materiel Design har ikke ændret ved den opfattelse.

Omvendt har håndværk været et mere tilgængeligt begreb for mig at gå til. Det har på en eller anden måde været mere håndgribeligt at føle ordet. Hvis jeg stod med noget tøj i hånden eller sad i et møbel, kunne jeg sagtens finde på at sige, ligesom så mange andre, "det her er godt og gedigent håndværk". Håndværk henvender sig nok mere til materialerne end til selvedesignprocessen.

Hvis jeg så skal prøve at forholde mig samlet til de to begreber, som kommer jeg straks til at tænke på ordet funktionalitet. Altså hvor brugbar er en bestemt genstand, og måske vigtigst hvilket formål tjener denne genstand, eller hvilket problem løser den.

Jeg er i min research til dette blogindlæg faldet over en fyr ved navn Chris Brigham, som har fremstillet en cykelhylde (Bike Rack). Hylden er lavet i massivt træ, valnød eller ask, og tjener det formål, at man ka hænge sin cykel op på væggen i sin lejlighed eller sit hus, i stedet for at have den stående udenfor. Jeg bor selv i København og har et udemærket kendskab til problemerne med cykeltyverier, og har selv min cykel stående i min lejlighed.

Der er flere grunde til at jeg har valgt denne hylde, som eksempel for det gode håndværk.
For det første er jeg meget begejstret for materialevalget. Jeg synes simpelthen at træ er super flot. Specielt den mørke valnød er jeg vild med.

For det andet så synes jeg, at hylden er meget simpelt i sit udtryk. Den kommunikerer ikke noget vildt eller voldsomt. Den er nem at forholde sig til, og den er relativt diskret. Det simple udtryk betyder for mig, at den ville kunne hænge på rigtig mange vægge. Den har ikke en smal brugergruppe.

For det tredje så kommer jeg til at tænke på den pladsmangel, som mange mennesker efterhånden begynder at efterspørger. Hvor skal vi allesammen være, og hvor skal alle vores ting være? Flere og flere mennesker flytter mod de store byer og væk fra landet. Denne hylde er med til at udnytte den plads vi allerede har, men som vi kun bruger til at plakater og Amagerhylder op på. Og så er den designet til et langt bedre og sundere befordringmiddel end en bil, nemlig cyklen.

Så på den måde formår denne brugsgenstand at forene de to begreber, sådan som jeg forstår dem. Det gode håndværk er repræsenteret ved materialevalget i form af træ, bærerdygtigt og nemt at producere. Det gode design at repræsenteret ved det formål som hylden tjener ved at løse et problem.

Billederne er fra http://www.theknifeandsaw.com/KSItemDetail.php?PC=2&II=2

1. Studieprodukt - Skammel i frisk træ

Til vores første studieprodukt på holdet (BK13dMD1) skal vi designe og fremstille to produkter, en skammel og en bamse. Dette blogindlæg omhandler skamlen.

______________________________________________________

Step 1

Ligesom med vores snittekniv startede vi processen med at fælde et træ i nærområdet. Denne gang var der væsentligt mere sved på panden. Vi fældede et ahorn træ.

Ahorn kan kendes på de specielle "helikopter" frugter.

(http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Acer_pseudoplatanus_MHNT.BOT.2004.0.461.jpg)

______________________________________________________

Step 2

Vi savede træet ud i 30-40 cm lange stykker.

Ligesom med kniven flækkede vi træet i mindre stykker. Vi brugte en træknippel og fik 8 stykker ud af det.

______________________________________________________

Step 3

Da vi havde flækket træet afbarkede vi det. Barken kunne let trækkes af med hånden

Her er de 8 stykker træ afbarket. Disse stykker træ skal blive til sprosserne på den færdige skammel.

______________________________________________________

Step 4

Sprosserne høvles og rundes med en båndkniv. Senere skal de spides i enderne så de kan passe i benene på skamlen.

Mine sprosser ligger og venter på at blive høvlet.

______________________________________________________
Step 5
Efter at sprosserne var lavet, blev det tid til at lave selve benene til skamlen. Vi fældede igen et ahorntræ i nærområdet.

På samme måde som med sprosserne, flækkede vi træstykket med økse og kølle.

______________________________________________________
Step 6
Da træstykket var flækket i fire dele, blev de rettet til med høvl.

Her er de afhøvlede ben. Det er klar til at blive boret i med søjleboremaskine, således at sprosserne kan blive banket ind i dem.

Her er sprosserne som er blevet spidset, så den kan blive banket ind i hullerne på benene.

______________________________________________________
Step 7
Her er der boret huller i et af benene.

Da der var boret huller i alle benene, var det bare at samle skamlen.



Her er den samlede skammel. Herefter begynder arbejdet med rebslagning, således der kan komme sæde på skamlen. Processen med rebslagning kommer der et seperat blogindlæg om.

______________________________________________________

Step 8

Her er lidt billeder af den færdige skammel. Ben og sprosser har fået en kærlig hån med sandpapir, korn 60 og 150. Ligeledes er benene blevet savet til, så de er lige lange og skamlen står stabilt. Jeg tilpassede benene ved at klodse skamlen op, og tegne med en blyant, som jeg havde sat på en træklods, hele vejen rundt om benene.