Studieprodukt 2

Sid ned! Fra tegning til TV møbel

Jeg har længe gået og ønsket mig et nyt tv møbel. Det jeg har er 12 år gammelt og helt vildt grimt. De tv møbler man kan få i IKEA, Silvan eller Idemøbler er meget store synes jeg, og det harmonerer ikke så godt i min lejlighed. Jeg vil gerne have "lette" og små men stærke og holdbare møbler. Jeg faldt tilfældigt over nogle bænke på nettet, som jeg synes var enormt flotte, men de var for dyre for mig. Derfor var det jo en oplagt mulighed at bygge en selv, da vi fik stillet opgaven til vores andet studieprodukt. Min problemformulering kom derfor til at lyde:

"Hvordan kan jeg bygge et tv møbel, som både er let, småt, stærkt og holdbart?"


Jeg landede rimelig hurtigt, i samråd med min underviser Mette, på bænken. Derfor tegnede jeg en arbejdstegning som skulle støtte mig i forløbet med at fastholde min ide om udseende. Mens jeg var i praktik tænkte jeg ikke sønderligt meget på bænken, men det var en stor trøst at se på min arbejdstegning, som hang på mit køleskab under hele praktikperioden.


Jeg synes det har været et af de bedste opgaver til et studieprodukt, jeg har fået i den tid jeg har været lærerstuderende. Den frihed vi har fået til at fortolke et emne, har virkelig givet mig meget stor motivation til at gøre mig ekstra umage for at få et godt resultat ud fra kompetencer og færdigheder. Samtidig har jeg ikke kunne undgå at blive inspireret og dybt imponeret af mine søde medstuderende, når jeg har kigget dem over skulderen og set deres projekter. Emnet er virkelig blevet tolket på mange forskellige måder, og de forskellige produkter repræsenterer en mangfoldighed på vores hold, som ikke ville være kommet til udtryk i skriftlige opgaver i samme grad.


Ligeledes har det været en ekstrem fed følelse at komme tilbage fra praktikken og mærke at selvom jeg har forestået undervisning, så er mine egne kompetencer og færdigheder blevet udviklet, og jeg er blevet endnu bedre end jeg var for 2 måneder siden.


Slutteligt vil jeg fremhæve den følelseaf at ville lykkes, når man er nødt til at "stå på tær" for at komme i mål. Delprocessen med borelæren var et meget frustrerende "step" i min samlede arbejdsproces, men da jeg endelig var færdig og det lykkedes, så var det kanon! Tiden vil jo så vise om jeg har nået mit mål og besvaret min problemformulering. Indtil videre har bænken kunne bære mig, som mon ikke?

Se en detlajeret gennemgang af min arbejdsproces med at lave bænken her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar