Døllemaskinen: Studieprodukt 3

Undervisning i håndværk og design

Vores sidste studieprodukt har, som overskriften antyder, haft tilknytningen til skolen som fokusområde. I grupper skulle vi finde frem til en teknik, som vi selv ville blive bedre til, og som vi kunne strukturere et undervisningsforløb ud fra. Vi ville så få besøg af 5. klasser fra Kildegårdskolen i Herlev, som vi så skulle undervise i vores teknik.

Indhold

Anders, Aske og jeg fandt sammen og valgte at kaste os over trædrejning. Trædrejning er en teknik, hvor man ved hjælp af en drejebænk og drejejern formgiver træ til eksempelvis skåle, dåser eller bordben. Ja, det er faktisk kun fantasien og evnerne der sætter grænsen.

Mål

I vores gruppe blev vi hurtigt enige om, at vores fokus skulle ligge på teknikken, og ikke det færdige produkt. Igennem vores egne erfaringer med drejning, blev vi opmærksomme på, at det kræver stor tålmodighed, høj koncentration og gode fingerfærdigheder at blive god til at dreje. Derfor blev vores mål for undervisningsforløbet, at eleverne blev fortrolige med drejebænken, teknikken i at holde jernene korrekt samt hvordan de forskellige jern kan bruges.

Rammefaktorer

I samråd med Kurt og Mette, fandt vi frem til at vores gruppe af elever skulle være mindre end de andre grupper for, at eleverne kunne få mest mulig tid ved drejebænken. Derfor fik vi lov til at få tre elever, en luksus normering. Vi ville få 2,5-3 timer sammen med eleverne inklusiv pauser, så besluttede, at der skulle være hyppig rotation ved drejebænken, så de elever der ikke drejede, ikke skulle sidde og vente i halve og hele timer. Udfordringen blev så at aktivere de elever der ikke skulle dreje.

Læringsforudsætninger

Normalt drejer man slet ikke med elever i 5. klasse, da det for nogles vedkommende er deres første år med sløjd, og da teknikken er ret svær at mestre, og det ovenikøbet kræver mange ressourcer, både i form af værktøjer, materialer og kvalificerede voksne, vil det typisk ikke være særligt mange elever der får mulighed for at dreje i deres tid i folkeskolen. Men vi havde heldigvis både rammerne og indholdet til at starte og gennemføre projektet. Da vi ikke kendte eleverne på forhånd, gav Mette og Kurt besked tilbage til Kildegårdskolen om, at de lærere som havde et indgående kendskab til eleverne, skulle vælge en gruppe, som de mente havde forudsætninger for at kunne dreje. En sådan vurdering giver Fælles Mål for faget sløjd nemlig læreren hjemmel til at foretage.

Læreprocessen

Vi valgte at strukturere aktiviteterne på følgende måde:

Samtale om dagens forløb og forventninger
Introduktion til drejebænk, værktøj og sikkerhed
Vejledning/instruktion til skrubrør, mejsel og u-rør og disses funktioner
Eleverne prøver en ad gangen de forskellige jern

5. Mens en elev drejer, så forbereder de to andre elever de næste stykker træ.

Dette gøres ved at høvle firkantede stykker træ runde

6. Arbejdstegning og produktion af eget design

Evaluering

Da vores mål var, at eleverne skulle blive fortrolige med drejebænken og de forskellige jern, blev vores evalueringsredskab at sammenligne de første drejninger med den sidste. Vi var meget imponerede over, hvor meget de tre elever havde rykket sig. På den måde er håndværk og design et taknemligt fag, da man kan se på produkterne, og se hvor langt en elev er i sin læreproces. En af eleverne fremlagde processen for de andre elever i klassen, og det var tydeligt at høre, at eleven godt vidste hvordan man kom fra firkantet træklods til færdig drejet "lysestage".